(sponsoreret indhold)
Da Fiverr tilbage i 2009 blev lanceret af Shai Winninger og Micha Kaufman, fik den masser af presseomtale og eksponering på grund af deres nye, originale forretningsmodel. En model, der kort kort sagt, går ud på at formidle salg og køb af freelancetjenester af forskellig art – til en indledende pris på 5 dollars – svarende til lidt over 30 kr. Hos Fiverr “arbejder man sig op”, så at sige, og værdien af ens arbejde – såkaldte Gigs – forøges igennem tilvejebringelse og levering af godt bedømte opgaver. Man må således vise sit værd og optjene en art anciennitet med henblik på at kunne tage en højere pris for sin ydelse.
Ikke blot modellen udgjorde på den vis et interessant aspekt for sig, det var desuden spændende at opleve, hvilke jobs og ydelser, brugerne udbød for den nette sum af 5 dollars på den nye jobformidlende, online platform. Formidlingsplatformen omfatter primært online-baserede ydelser som oversættelse, tekst-, programmerings- og grafikarbejde, videoredigering og lignende.
De første skridt – registrering
Første skridt imod det første gig og 5 dollars, er registreringen og tilmeldingen på Fiverr. Her lister du de jobs – gigs – du er villig til at udføre for $ 5. Når du har solgt og leveret nok gigs, bliver du berretiget til at tage højere priser og tjene flere penge per ydet service.
Da melder ét af de første spørgsmål sig sikkert hos dig: Får jeg faktisk $ 5 for hvert gig, du udfører? Svaret her til er ganske enkelt “nej”. Fiverr tager 20% af din fortjeneste på hvert gig. Hurtig hovedregning giver her en reel fortjenste på 4 dollars – godt og vel 25 kr. Træk derudover desuden PayPal-behandlingsgebyrer fra, og din endelige indtjening for et 5-dollar gig er på lige under $ 4.
Den første udfordring: En ydelse, der kan betale sig?
Det er således også her den første, virkelige udfordring i forhold til at tjene penge på Fiverr kommer ind i billedet: Hvilket arbejde vil du virkelig udføre for små 4 $? Hvilken form for service eller produkt kan du tilbyde, der har værdi og som ikke kræver alt for meget af dig i processen? Altså er det store spørgsmål, hvilket arbejde du kan tilbyde til 4 dollars uden at overanstrenge dig uforholdsmæssigt i forhold til arbejdets udbytte i kroner og øre.
Et kig på Fiverrs hjemmeside og deres mest populære sælgende gigs og toprangerede brugere viser, at de bedste gigs enten er helt unikke eller utroligt vanvittige. Hvis du tager dig tid og klikker rundt på siden, vil du imidlertid også finde nogle absolut legitime og værdifulde gigs til billige penge, der sælger som varmt brød.
Du kan her finde alt fra videoredaktører, SEO-skribenter, logodesignere, virksomhedskonsulenter, infografiske designere, oversættere og meget meget mere. Om du får den højeste kvalitet til dine 30 kr. er selvfølgelig en helt anden historie. Her kan hjemmesidens bedømmelsessystem, hvor kunder anmelder gigs, være til rigtig god hjælp.
Oprettelse af dit første Gig
Så, hvordan tjener man rent faktisk penge på Fivver? Det første skridt er, som nævnt, at tilmelde sig på deres hjemmeside www.fiverr.com. Dette er helt gratis. Du kan registrere dig via din Facebook-konto eller med din e-mail-adresse.
Når du er logget ind, skal du oprette dit / dine gig(s). På det nye, forbedrede Fiverr (V2) klikker du blot på ”Become a Seller” øverste navigationen og så går det løs. Her dukker også en video – ”Becoming a Fiverr Seller” op, der på cirka halvandet minut der giver nogle indledende råd og tips til, hvordan du beskriver og præsenterer dig selv for potentielle kunder, opnår den højeste troværdighed samt praktisk information i forbindelse med din oprettelse. Du udfylder således de påkrævede felter angående personlige oplysninger osv., og du er godt i gang. Derfra kan du klikke på “Mine Gigs” i højre side af, hvorefter du vil finde en stor grøn ”ADD A NEW GIG”-knap.
Og her er det egentligt kun din fantasi, kompetencer og færdigheder, der sætter grænser for, hvad du til sælge på Fiverr. Du kan tilbyde ydelser inden for webdesign, onlineshopudvikler og -rådgivning, website mockup, logodesign, onlinemarketing og meget mere. Har du et helt særligt talent, kan du også udbyde et job i den retning – på Fiverr kan du sælge sjove, skøre og bizarre services, hvorfor Fiverr på således kan betragtes som et udvidet online jobmarked, alle har mulighed for at profitere på alle (u)mulige kompetencer, de nu måtte have.
En passion med fortjeneste?
Nu er det tid til at oprette dit Gig – altså den tjeneste eller det produkt, du vil sælge for 30 kr. Fiverr foreslår, at du tilbyder noget, som du virkelig er god til. Det er vigtigt at huske, at når du først kommer i gang på Fiverr, kan du kun sælge 5 dollar-gigs. Med andre ord, selvom du er god til at skrive skrive filmmanuskripter, smede altaner, væve kæmpe tæpper a la Bayeux-tapetet, så overvej om det lønner sig for et 5-dollar-gig. Hvis det tager dig 10 timer at færdiggøre, er det nok ikke din tid værd.
Et overordnet råd til dit virke på Fiverr vil således være: Sælg noget, du mener vil være værdifuldt for andre, men ikke vil tage dig for evigt at fuldføre. Ja, du tænker måske, at der ikke umiddelbart er meget, du er villig til at gøre for $ 5, men det er ikke nødvendigvis pointen her. Pointen i langt højere grad, at du skal udtænke noget, du (også) til en begyndelse vil og kan sælge, således at du kan nå op på tilstrækkeligt solgte gigs med gode ratings og dermed “level up” og begynde at tilføje “extras” til gig’et.
Et succesfuldt gig på Fiverr – Et eksempel
Tyske Anja, der fører bloggen livingupsidedown.de skriver i et indlæg på siden, hvordan man (succesfuldt) kan bruge Fiverr til at tjene sine første penge som freelancer.
Anja og hendes kæreste tilmeldte sig online platformen og oprettede sammen deres første gig: Oversælse 200 ord fra engelsk til tysk. Ved dette gig modtog de imidlertid ikke kun anmodninger om små oversættelsestekster, men også anmodninger om oversættelse som del af større projekter. Således oversatte de i forbindelse med deres første gig tekst til hele hjemmesider og mindre e-bøger.
I og med at de i deres gig også nævnte andre sprogkombinationer, imellem hvilke de kunne tilbyde oversættelser, tikkede der regelmæssigt forespørgsler ind.
I starten, skriver Anja, gik det meget langsomt og hun undrer hun sig fortsat over, hvordan det var muligt, at nogen overhovedet fandt deres gig til at begynde med.
Efter de første positive anmeldelser kom der dog gradvist flere og flere ordrer, så de til sidst modtog flere ordrer om dagen og måtte overveje, hvordan de kunne skalere og fortsætte oversættelsesarbejdet. Anja skriver, at kunderne var helt forskellige. Nogle var blot ude efter et godt tilbud, mens andre værdsatte og gik efter arbejde af høj kvalitet – og var villige til at betale for det.
Hvad der i særdeleshed er interessant ved Anjas erfaring på Fiverr er, at oversætterarbejdet senere har udviklet sig til langsigtede forretningsforbindelser uden for Fiverr. På den vis har Fiverr udgjort et springbræt, så at sige, således at de nu arbejder med kunder på helt forskellige projekter, der ikke længere har noget at gøre med rent oversættelsesarbejde.
Anjas konklusioner lyder derfor, at selvom der selvfølgelig var det en lang læringsproces, har det helt sikkert betalt sig at starte på Fiverr. Ikke kun for at tjene de første penge online, men også fordi de herigennem har lært om omgangen og håndteringen af kunder, samt om fastsættelsen af passende priser.
Læs hele Anjas blogindlæg her.
”Level up” – Stig op i graderne
“Extras” er tillæg, du kan tilføje til dit gig, når du har opnået Level 1-udbyderstatus. Du opnår denne status når du har været tilmeldt i mindst 30 dage samt udført 10 ordrer, alt i mens du har opretholdt et højt niveau for dine leveringer og derigennem fået gode anmeldelser af dine kunder.
10 ordrer og gode vurderinger kan måske umiddelbart lyde af meget og som vanskeligt at opnå. Tilbyder du imidlertid en ydelse af reel værdi, er det svært at træde nogle over tæerne og skuffe nogle nok til, at de giver dig negativ feedback. Husk, du skal blot nå 10 salg, mens du holder hvad du lover og opfylder den erklærede ydelse.
Hold det lovede niveau og levér til tiden
At opfyldelse en ordre betyder at færdiggøre dit gig inden for den angivne tidsramme. Her er det en fordel, at du kan angive, hvor lang tid det tager at fuldføre din gig (op til 29 dage), inden kunden køber det. Det kan dog absolut anbefales, at du forsøger at levere dine gigs på kortest mulig tid, da købere ikke ønsker ikke vente særligt længe og egentligt blot vil have det snarest muligt. Det er selvfølgelig altid et plus at kunne levere i supergod tid.
Sætter du en kortere leveringstid på et job end en konkurrent, der tilbyder et tilsvarende gig, men med en længere leveringstid, har du helt sikkert god mulighed for at sælge dit gig på baggrund af den kortere ekspeditionstid. Du kan desuden altid ændre tilsrammen senere og forlænge din leveringstid, hvis du modtager en masse ordrer på én gang.
Offentliggørelse og promovering af dine gigs
For at færdiggøre dit gig, skal det listes på din profil. Her skal du vælge en kategori og give en beskrivelse. I den nye version 2 af kan du formatere din beskrivelsestekst og få det til at se rigtigt godt ud ved hjælp af en WYSIWYG html-editor.
Dog, før nogen ser din gig-beskrivelse vil de i deres browsing gennem hjemmesiden støde på dit gig-billede. Glem derfor ikke denne mulighed for at skille dig ud blive bemærket med et flot eller originalt billede. Skab en opsigtsvækkende effekt ved hjælp af lyse farver samt stor, letlæselig skrifttype, der klart beskriver dit tilbud.
Et andet redskab til promovering af dine Fiverr-gigs er at lave og uploade video i dit gallery. Fiverr hævder, at gigs med videoer ses næsten 3 gange oftere end gigs uden video. Dette understøttes af, at der på hjemmesiden er søgefiltre, der søger på gigs med videoer. Når du har uploadet et billede eller en video til dit gig-galleri, kan du tagge dit gig med op til 5 keywords samt specifikke anvisninger til køberen, hvis du mener dette er nødvendigt. Sælger en fysisk vare frem for en virtuel tjeneste, skal du huske også at angive fragtomkostninger.
At fremme dit gig
Når dit gig er blevet godkendt og listet som aktivt på dit Fiverr-dashboard, bør du begynde at promovere det til dine venner, familie og alle andre, du tror kunne være interesserede i at købe dit produkt eller din tjeneste. Er du eksempelvis på Twitter eller Facebook, så brug også disse platforme til at promovere og skab opmærksomhed om din profil og dine gigs.
Selvom det helt sikkert er nemmere at få hurtig opmærksomhed og succes med salg af dine gigs hvis du også promoverer dem uden for Fiverr, behøver du ikke nødvendigvis at gøre dette. Det er dog, hvis du allerede har profiler og er aktiv på Facebook, Twitter og Instagram osv., en nem og hurtig måde at sætte lidt ekstra fokus på dine gigs.
Hurtige penge – og ny selvtillid?
Foruden at være hurtige penge, som relativt hurtigt kan udvikle sig til mere omfangsrige job – til højere priser, kan Fiverr desuden fungere som et sted at starte, afprøve og udvikle nogle kompetencer eller gøre en interesse til en potentiel (delvis) levevej. Der er ikke meget at risikere ved et mindre gig til 30 kr., og med ydelsernes omfang er der rig mulighed for at udvikle det professionelle virke langsomt. Du kan på Fiverr altså finde ud af om du ren faktisk kan tjene penge på nogle færdigheder, som du ikke var sikker på, du kunne bruge i professionelt regi – eller om du faktisk kan leve af noget, du kun har gjort på hobbyplan eller i mindre skala i forbindelse med andet arbejde.
Det er gratis at tilmelde sig, nemt og hurtigt at oprette et gig, således at du kun – uden at løbe nogen større risikere – kun er et mindre stykke arbejde fra dine første 30 (eller rettere 25 kr.) – med mulighed og potentiale for at udvide virket og på sigt tjene langt mere per gig.
Kilde: https://medium.com/agusdemak-collection/how-to-make-money-on-fiverr-fa25111ace46