Blogging

3 Ting du skal være opmærksom på når din virksomhed flytter til udlandet

Går det strygende i din virksomhed? Så går du måske og overvejer om ikke I skal udvide forretningen og krydse nogle landegrænser. International vækst i virksomheden er på mange måder et stort skridt og der er mange ting, du og dit team, skal overveje. Vi fortæller dig om tre ting, der spiller en væsentlig rolle!

Er der råd til at finansiere udvidelsen?
Det første store spørgsmål handler altid om økonomi: Har I råd til at vækste til udlandet? Hvis svaret er “nej,” må I med det samme droppe tanken. Er svaret derimod “muligvis,” er der grund til at undersøge sagen nærmere. Det kan være utrolig dyrt at udvide til udlandet, uanset om det drejer sig om en hel afdeling i udlandet eller blot levering til andre lande end Danmark. Uanset hvad, skal I have helt styr på økonomien før i sender en pressemeddelelse ud og offentliggøre jeres geografiske udvidelse.

Skal I bevare én kanal eller udvide med flere?
Oplever I stor vækst i virksomheden, er det måske fordi at I er utrolig gode til content marketing – én af de mest populære markedsføringsmetoder lige nu. Arbejder I allerede med content marketing har I formentlig nogle sociale kanaler, der suser derudaf. Hvad gør I med kanalerne, når I pludselig udvider til andre lande? Vil I forsøge at beholde én kanal og skifte sprog til engelsk på al tekstforfatning? Eller skal I måske istedet oprette én kanal til hvert land. Det er nogle vigtige overvejelser at gøre sig, før man udvider virksomheden.

Hvem skal oversætte hjemmesiden?
Jeres hovedside, hvor alle jeres produkter, jeres services og jeres budskaber er til at finde, skal naturligvis opdateres i takt med jeres geografiske udvidelse. Det kan betyder at I skal have fat i en tekstforfatter med speciale i oversættelser. Det er nemlig utrolig vigtigt at den, der skal oversætte hjemmesiden til engelsk eller andre sprog, har helt styr på grammatik og formuleringer. Vær derfor kritiske og gør op med jer selv om det er en opgave, I selv kan håndtere eller ej. Kast jer ikke ud i noget, I ikke er 100 procent sikre i.