(sponsoreret indhold)
Når du først har fået bloggen som hjemmeside og koncept på plads, kan du endelig komme i gang med alt det sjove – indholdet! Du skriver måske derudaf og teksten funkler af liv, men der mangler ligesom noget mere – noget visuelt, noget lyd, noget man næsten kan tage og føle på, og som får gæsterne lyst til at læse alle indlæg!
Vi kan alle få en milliard gode idéer til, hvad man kan lave af korte film og andet kreativt videoindhold, for ikke at tale om flippede billeder, lidt musik og sjove podcast-indslag. Men desværre bremses man ofte i at man ikke har lært sig, hvordan man optager bedst mulig lyd eller filmer videoerne, så de kan klippes sammen til spændende små film. Ikke mindst er det det rette udstyr og de passende redigeringsprogrammer, det hele kommer an på.
Derfor bringer vi her en håndfuld gode anbefalinger til udstyr og redigeringsprogrammer, som du hurtigt vil kunne lære dig selv at bruge – der findes mængder af gode tutorials på YouTube, som brugervenligt og step for step “indvier” dig i teknikker og tricks i de forskellige programmer.
I dag findes der virkelig gode kameraer i mange smartphones og det er således et godt udgangspunkt for helt korte klip, som vi kender fra de sociale medier. Hvis du som regel kun skal filme én scene, for eksempel en talesituation eller en præsentation, kan du således godt nøjes med mobilen.
Bedste muligheder for redigering
Men de allerbedste muligheder for at lave flotte og mere “redigeringsvenlige” film, får du altså ved at investere i et decideret videokamera (eller et kamera af god kvalitet med hukommelsesplads til at filme). Her får du selvsagt højere opløsning, flere indstillingsmuligheder, bedre farver og lysforhold – you name it! Hertil kommer at du med et decideret kamera kan sikre dig et langt bedre lydunivers, særligt hvis du har mulighed for at tilslutte en ekstern mikrofon. Dette optageudstyr kan således også bruges til podcasts, musikproduktion og soundscapes – ren win-win! Det kan derfor i høj grad betale sig at tage et lille lån, hvis du vil have de mest optimale forhold for din blog gennem et tjekket film- og lydunivers.
Til selve redigeringen på computeren anbefaler vi desuden stærkt, at du anskaffer dig en mus – der er rigtigt mange menuer, knapper og indstillinger at prøve af inde i ethvert redigeringsprogram, og livet bliver bare lidt lettere!
Gratis videoredigeringsprogrammer til Windows, der er værd at prøve af, er Avidemux, VideoSpin og Virtualdub. Til både Mac og Windows kan vi i høj grad anbefale, at du kaster dig over Lightworks og Shotcut. Er du villig til at kaste enten et månedligt abonnement eller en lidt højere engangspris efter et program, så er Adobe Premiere Pro og Final Cut Pro X selvfølgelig helt at foretrække.
Hvis du helst bare vil sænke dig ned i det store lydhav og fordybe dig i podcast produktion, så kan vi derimod varmt anbefale det gratis lydredigerings program Audacity, alternativt Reaper, som du dog skal betale for efter en god lang prøveperiode. Begge programmer kan meget mere end det helt basale, når det kommer til sammenklipning af lyd og overgange, hvilket da også er grunden til at mange professionelle og semiprofessionelle podcastere bruger disse. Få mere inspiration til at lave din egen podcast her.