(sponsoreret indhold)
Gode råd til at få råd til at starte egen virksomhed op
Hvis du går og overvejer at sætte en startup i søen, har du helt sikkert sommerfugle i maven. Men hvordan kommer man bedst fra land og hvordan griber man den financielle side af projektet an? Vi bringer her en solid guide til, hvordan du kommer godt fra start. Der skal jo, i langt de fleste tilfælde, en god sum på bordet, før man kan levere de første tjenester eller varer til kunderne – og ikke mindst skabe et professionelt grundlag for virksomheden.
Din businessplan skal være gennemarbejdet
Uanset om du har en uddannelse inden for handel og erhverv eller om du går den autodidakte vej, så kommer du ikke udenom at udforme din businessplan. Her skal du skabe et overblik, for dig selv og dine kommende kunder og samarbejdspartnere, over alle aspekter af virksomheden. Selvom projektidéen står lysende klart i dit hoved, betyder det ikke, at du så let som ingenting vil kunne formidle den til andre.
Lav derfor tilbundsgående analyser af dit kundegrundlag, research og få ny viden i forhold til dine målgrupper. Sørg for at du har argumenterne i orden ved at lave en ærlig og realistisk analyse af best and worst case-scenariet for dine målsætninger – for det næste halve år, det næste år og om 3 år.
Dette skal du nemlig også bruge i forhold til at lægge budget og stable et realistisk årsregnskab på benene. Det dummeste man kan gøre er at tage de lyserøde briller på og tro at alt bare går i plus fremover. Tag derfor alle faste udgifter (også de, der kommer på sigt med startuppens vækst) og uforudsete udgifter med i dette financielle aspekt af din businessplan.
Fornuftigt lån eller økonomisk sikkerhed med kredit?
Det er nok de færreste, der er så flittige, eller har haft mulighed for at være supersparsommelige, at de pludselig står med en opsparing, der alene kan dække finansieringen af en startup. Hvis du ikke er så heldig, og derfor har brug for hjælp til finansieringen, bør du derfor forberede dig grundigt på at tage et lån. Der spiller businessplanen en meget stor rolle, så din forretningsidé fremstår seriøs og profitabel – også i bankens øjne.
Du bør lægge meget arbejde i at undersøge mulighederne hos de forskellige pengeinstitutter og låneudbydere, så du er sikret den bedste aftale. Og det bør du gøre uanset om du tænker at tage et større lån straks og låne penge hurtigt, så du på den måde kan investere en fornuftig beløb i dit iværksætteri – eller om du har behov for en kassekredit til de første års ustabilitet.