Blogging

Heste som del af terapiform

(sponsoreret indhold)

Få ro og sund balance i dagligdagen med hesteterapi

En ‘heste-pige’ eller en ‘heste-dreng’ er et fænomen, de fleste har hørt om. Der er nogle mennesker, som er som besat af heste, og som ikke kan få nok af de smukke og majestætiske dyr. Og der er da også noget helt særligt over heste, som kan virke både lidt store og skræmmende, samtidig med at de kan udstråle ro og balance. Især de to sidstnævnte egenskaber er noget, som bliver fremhævet, når heste indgår som del af en terapiform. Hesteterapi bliver anvendt flere steder i verden og også i et mindre omfang i Danmark. Det indebærer, at en uddannet terapeut bruger en hest som samarbejdspartner. Idéen er, at hesten skal give ro og tryghed , så problemer og udfordringer i livet bliver nemmere at snakke om for klienten.

Heste bliver også brugt til udadreagerende børn med et højt stressniveau. Hestens ro kan nemt smitte af på rytteren, hvorfor man har set positive resultater hos børn med forskellige adfærdsforstyrrelser, når de er begyndt at ride.
Men også børn som er udfordrede på anden vis, kan få gavn af at ride. Man har forsøgt at rykke familieterapi over i en kontekst, som involverer heste og ridning og man har set store, positive indvirkninger på mange besværede børn og familierelationer. Desuden har man også forsøgt sig med terapiformen med børn, som har været i sorg, hvor det har hjulpet dem med sorgprocessen.

Der findes også hesteassisteret coaching, hvor man arbejder terapeutisk via kroppen. Her er teorien, at den kropslige læring går meget hurtigere end den mentale læring og at det derfor gør det nemmere at komme ind i kernen af sine problemer, når man sidder på en hest. Sådanne coaching sessioner begynder ofte med meditation og mindfulness, da det som udgangspunkt er vigtigt at være til stede i nuet og i sin krop.

Om man har lyst til at få hjælp med de problemer, man nu end går rundt med, eller bare brænder for at have mere hest i sit liv, er der forskellige muligheder. Man kan begynde at gå til ridning, du kan købe anpart i en hest eller blot finde en at låne et par gange om måneden. Mange hesteejere har begrænset tid og udlåner derfor gerne deres hest mod lidt ekstra hjælp til at tage sig af den. Det er selvsagt, at man skal tage sig godt af en hest, så den trives og dermed også kan yde sit bedste for sin rytter. På dyroghelse.dk kan du derfor finde, det udstyr og de helseartikler du har brug for, for at have en sund og glad hest.